Anders Søndergaard

Far, cykelist og interesseret i alt teknik.

De 3 største online reputation problemer

Space

Få succes med din CrowdFunding kampagne med den komplette guide.

De 3 største online reputation problemer.

 

Når du har lavet dit excelark med søgeresultaterne, så har du en ide om din online reputation. Se metoden i denne artikel.

 

Når du kigger ned over de forskellige resultater, så får du en fornemmelse af hvordan du og dit firma fremstår online. Det du skal se efter når du kigger ned over listen er disse tre udfordringer:

Der kommer mange resultater, men ingen eller få af dem drejer sig om dit firma.

 

Der kommer resultater frem der rent faktisk drejer sig om dit firma, men teksten er intetsigende og indifferent.

Der kommer resultater frem men de fremstiller dit firma i et dårligt lys med negative kommentarer og historier.

 

Det sidste er naturligvis et åbentlyst problem, men hvorfor er de to andre et problem?

 

Hvis du søger gennem de første 30 hits på søgemaskinerne, og ingen af dem direkte drejer sig om dig og dit firma, så betyder det, at du ikke har en online reputation der er særlig stor. Hvorfor er dette et problem? For det første betyder det at der ikke er nogen der har en mening om dig, hverken negativt eller positivt. De ved måske ikke engang at din virksomhed eksistere! Og det er en problem. Det største problem med ikke at have en online reputation er, at hvis der er en der beslutter at poste noget negativt om din virksomhed så kan de gøre det meget let, og det resultat kan meget hurtigt komme helt til tops i søgemaskinerne. En dårlig anmeldelse øverst i søgeresultatet kan du selv beslutte om er godt eller ej. Hvis nogen søger efter din virksomhed, så er der gode chancer for at de vil finde den negative kommentar.

 

Konklusionen er, at hvis du ikke selv bygger din online reputation, så er der nok nogle andre der vil.

 

En anden, mindre kendt, årsag til at man ikke kan finde dig er at du deler navn med en virksomhed, en kendt eller andre der af en eller anden grund har en høj profileret placering. Jeg deler fx navn med en kendt dansk Coach, og har derfor svært ved at få de første pladser i søgemaskinerne for mit eget navn. I det tilfælde vil søgninger på dit navn give ganske mange resultater, men få der er relateret til dig. I det tilfælde vil du være nød til at tilføje flere søgeord og termer til dit navn og brand, for at sikre at søgningerne bliver præcise nok til at du får resultater du kan bruge til noget.

De typiske ting du kan tilføje er din adresse, dine produktnavne eller industri betegnelser. Dette kan hjælpe med at optimere dine søgeresultater for både dig, og for dine kunder der søger efter dig.

 

Du bør tage dette lidt seriøst hvis man ikke finder dig mellem de første 30 resultater pga andre med samme navn. Det betyder, at du i bedste fald har en indifferent online reputation. Det er de færreste der søger længere end til side 1 eller 2 på søgemaskinerne, og hvis du er helt tilbage på side 14 så er der aldrig nogen der finder dig.

 

Det vi tidligere har kaldt indifferent online reputation, betyder i sin enkelthed at dit navn eller firma optræder som værende “ikke dårligt”. Hvordan kan et indifferent online reputation resultat påvirke dig? Det er fordi kunder der søger efter dig gerne vil bekræftes i at du er et godt firma, og ikke bare ikke er dårligt. Der er en forskel mellem de to. Hvis du kan bekræfte kunderne i at du er et godt firma, så er du kommet meget tættere på dit mål. Det er ikke nødvendigvis nok at have et resultat på krak.dk eller dgs.dk eller et fint kort med din placering markeret med en knappenål. Det ser flot ud, men det fortæller ikke kunderne at der er dig de skal vælge at købe hos, hvad du tilbyder af produkter eller service, samt hvordan dine produkter og service kan hjælpe dem. Hvis der ikke er en overvældende grund til at trykke på dit navn, så er der store chancer for at de vælger at klikke på et andet navn, især hvis det andet navn har omfattende testimonials, anmeldelser, og kommentarere som bliver vist i søgeresultatet.

 

Der er selvfølgelig et problem mere, og det er måske det vigtigste af dem alle i online reputation. Det er når resultaterne der dukker op rent faktisk er om dig og dit firma, men de er alle DÅRLIGE. I det tilfælde har du brug for noget seriøst “damage control” for at få din online reputation tilbage på sporet. Hvordan du konkret gør det bliver dækket senere.

 

Først har du brug for at vide mere om de øvrige problemer der kan opstå med online reputation ud over de 3 største.

 

 

Denne artikel blev første gang publiseret den 13. jan, 2017 med denne overskrift De 3 største online reputation problemer af her influencers.dk/de-3-stoerste-online-reputation-problemer-29.php/ under overskriften De 3 største online reputation problemer og markeret med disse nøgleord Omdømme samtidigt med at denne beskrivelse fortæller om artiklen De 3 største online reputation problemer.   Når du har lavet dit excelark med søgeresultaterne, så har du en ide om din online reputation. Se metoden i denne artikel.   Når du kigger ned over de forskellige resultater, så får du en fornemmelse af hvordan du og dit firma fremstår online..

Artiklen har fået
4.4 stjerner i 39 anmeldelser.


Næste artikel Foregående artikel